mandag den 4. august 2008

Moonie

Forfatter: Iben Melbye

Referat af handlingen: Michael er en dansk dreng på 21 år, som er kommet ind i Moonbevægelsen (På dansk Tongil-bevægelsen). Han er taget alene på ferie i Amerika i syv uger. I slutningen af sin ferie, savner han sin familie og sin kæreste. Så møder han to personer fra en international studentergruppe, som gerne vil vise ham en computerpræsentation af deres gruppe, og vil gerne have ham med. De har inviteret mange. Han finder ud af, at det er en kristen gruppe, som har en ny idé med troen.

Han vil ikke med til det tilbudte ugekursus, men bliver overtalt til at deltage i et weekendkursus i en øde beliggende lejr i Napa Valley. Efter kurset ønsker han at komme tilbage til Danmark, men han kan ikke komme hjem, da de efterlader ham i lejren. Michael overtales til at blive. Han får næsten ingen søvn, derfor har han svært ved at tænke klart. Han får ikke mulighed for at snakke alene i længere perioder med de andre medlemmer. De kører rundt i små grupper og sælger små værdiløse billeder. De forhindres i at knytte personlige venskaber.

Familien og kæresten derhjemme kan ikke få en ordentlig kontakt til ham, fordi han bliver isoleret. Da hans mormor er tæt på at dø, tilkaldes han, men får ikke lov til at rejse hjem. Kæresten vælger at tage over til ham, uden at give ham besked først. Hun lader sig invitere af moonierne. Michael bliver sendt til lejren, fordi han efter bevægelsens mening ikke gør det godt nok, der skal han lære nye medlemmer op.
Nogen tid efter kommer kæresten til lejren. I hendes øjne virker han ”død”. Mens alle sover, taler Michael med et medlem, der ønsker at flygte. Michael føler sig dårligt tilpas ved samtalen, men gør ikke noget. Hun fortæller om en episode, hvor en af lederne løj overfor hende, det var en grov løgn. De bliver opdaget, og Michael skal fortælle, hvad han har fået at vide. Han lyver og fortæller at han ikke har fået ret meget at vide. Om morgenen opdager de, at hun er flygtet, og da de også har opdaget kærestens forbindelse til Michael, sendes han af sted efter den frafaldne pige. De finder ikke pigen, så Michael separeres fortsat fra sin kæreste. Han opholder sig på et universitet. Kæresten tager hjem til Danmark, hvor det besluttes, at Michael skal kidnappes ud af Moonbevægelsen.

Familien får hjælp af en svensk frafalden, som hedder Stefan, der har organiseret andre kidnapninger. Nu da Michael har fået en fast adresse udenfor lejren lykkes projektet perfekt. Ideen er, at han fjernes fra bevægelsen, og i fem døgn holdes han isoleret, mens en psykolog og Stefan afprogramerer ham. Efterfølgende må han selv bestemme, om han vil vende tilbage, men Michael vælger at blive hos sin familie.

Hovedpersonens navn: Michael
Ydre karakteristik: Han er tynd og har lange ben i cowboybukser. Han har ikke overskæg, ligner et barn i ansigtet. Han er 21 år.
Indre karakteristik: En meget kritisk person, som er meget nysgerrig, og er meget stolt. Men Mooniebevægelsen knækker ham og tager hans vilje og kritiske sans fra ham. I Moonbevægelsen er han som en robot, der næsten siger det samme, som alle de andre i bevægelsen.
Hvor og hvornår foregår handlingen: Den forgår meget i Amerika, men også i Danmark. Man har samme transportmuligheder, som i dag. Mobiltelefonen er ikke opfundet endnu. Da bogen er bygget på baggrund af andre personens oplevelser og er skrevet i 1988, gætter jeg på, at den er skrevet i 1980’erne.

Min mening om bogen. Begrund: Den er god, fordi det er en bog, man lærer noget af, som er virkelighed. Det er lidt skræmmende, at det der står i bogen er sandt, men lidt spændende at finde ud af, om der sker noget nyt, der er skræmmende.

Anmeldt af Joachim Hejlesen, 14 år.

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

skide godt arbejde

Anonym sagde ...

Pissegodt! Man kan skrive efter

Anonym sagde ...

det er ikke en ret god bog

Anonym sagde ...

er der ikke to hovedpersoner i bogen?

Anonym sagde ...

er der ikke to hovedpersoner med i bogen? du magler at skrive om anja, men ellers rigtig godt.