mandag den 11. august 2008

Himmelkatten

Forfatter: Kenneth Oppel
Forlag: Aschehoug

Referat: Matt Cruse er kahytsdreng ombord på luftskibet Aurora. Det har han været lige siden hans far døde for 2 år siden. En aften kommer en barmluftsballon svævende forbi, men ballonen har ikke noget lys på. De forsøger at kalde ballonen over radioen og kalde på ham med en megafon, men manden deri reagerer ikke. Matt får besked på at svinge sig over i ballonen, og redde den og manden deri. Manden kommer ind til skibets læge, hvor han får medicin og lignende. Matt går ind til manden, da manden vågner. Manden begynder at snakke om nogle smukke bevingede væsner, og spørger Matt om han har set dem. Matt nikker bare, og lader som om han ved, hvad manden snakker om. Pludselig siger han: "Kate ville have elsket dem tror du ikke?", Matt nikker videre, men manden kan mærke på Matt, at han ikke ved hvad han snakker om. Kort efter dør manden.

Et år efter kommer Kate De Vries ombord på luftskibet, sammen med sin anstandsdame miss Simpkins.Matt og Kate bliver gode venner, og Matt opdager at den mystiske mand fra året før, var Kates bedstefar. Kate fik sin bedstefars notesbog, med notaterne fra turen året før. I den står der en masse ting om smukke bevingede skabninger, og han havde også tegnet dem meget præcist. Hun låner Matt bogen, med håbet om at han vil hjælpe hende med at finde disse skabninger. Matt indvilliger i at hjælpe hende, selvom han ikke rigtig tror på at disse skabninger findes.

Pludselig bliver de plyndret af pirater, som kun kom efter passagernes ting og ikke var ude på at slå nogen ihjel. Ledelsen på Aurora samarbejder, så der blev kun myrdet én. Da piraterne er steget om bord i deres eget skib, rammer et kæmpe uvejr dem. Piraternes båd bliver slynget ind i Aurora, så alle dets gassække med hydrium blev revet i stykker. Aurora nødlander derfor på en forladt ø.Matt og Kate bliver klar over at det er den ø, hvor Kates bedstefar havde set skabningerne over. De tager ud for at kigge efter skabningerne som de kalder Himmelkatte. De finder et skelet af en Himmelkat, som de tager en masse billeder af, så de kan samle det igen, når de kommer hjem. Uheldigvis bryder et kæmpe regnvejr ud, så de søger ly i en hule. Inde i hulen er der en hvæsende lys, som de tror kommer fra en slange, så de skynder sig ud. På vejen tilbage mod Aurora ser de en levende himmelkat. På grund af uvejret var Aurora tæt på at flyve væk, og det var en af grundene til at Matt får MEGET skældud. Men den hvæsende lyd var ikke en slange, det var Hydrium, så de får Aurora klar til at flyve igen.

Den næste dag er Kate taget ud for at lede efter Himmelkatten alene. Derfor beordrer kaptajnen Matt og Bruce (en anden kahytsdreng) at gå ud og lede efter hende. De finder hende, men hun får overtalt dem til, at hun bare tager ét billede af Himmelkatten. Uheldigvis lugter Bruce af fisk, og derfor forsøger Himmelkatten at æde ham. Matt når at få distraheret den, så Bruce overlever med en kæmpe flænge i benet. Bruce løber i forvejen tilbage mod Aurora. Efter noget tid er Matt og Kate også tilbage mod Aurora, men de har Himmelkatten i hælene, så de løber ud på en mark, for der kan den ikke følge efter dem. Kate får øje på nogle mennesker som hun vinker til inden Matt når at stoppe hende, det er nemlig piraterne. For at piraterne ikke skulle følge efter dem tilbage til Aurora, løber de hen til dem, og lyver sig fra det hele. Piraterne tager dem med til deres landsby, og forsøger at drikke dem fulde, så de vil komme til at sige noget de ikke måtte. Men Kate og Matt holder sig til løgnen. Om natten forsøger de at stikke af, men de bliver opdaget...

Hvorfor bogen er god: Jeg synes bogen er god fordi der er masser af spænding, fantasy og lidt kærlighed med i den.

Stjerner: Bogen skal have for den er rigtig god.

Lavet af Julie Ø. Jørgensen, 14 år.

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Ingen kommentarer: