onsdag den 15. august 2007

Sommerbogens afslutning

Så er sommerferien forbi og det samme er Sommerbogen for i år.

I løbet af sommeren har Sommerbogen fået 36 tilmeldinger fra børn og unge, og der er skrevet 86 boganmeldelser til bloggen. Det synes vi er rigtig flot.

I fredag holdt vi afslutning. Alle der havde lavet 3 anmeldelser var inviteret ned på biblioteket for at få deres gratis bog. Vi havde lavet et bogmærke til alle deltagerne og købt en bog ud fra de bøger, der var blevet anmeldt. Efter uddeling af bøgerne var der frugt, kage og sodavand.


Eftermiddagen blev afsluttet med en quiz. Her gjaldt det om at kende lidt til bøger og film for at tippe 13 rigtige. Det blev hurtigt klart, at vi havde besøg af nogle virkelige læseheste for alle svarede næsten rigtigt på alle spørgsmål. Vi måtte ud i en spændende lodtrækning inden vi kunne kåre vinderen: Simone


tirsdag den 7. august 2007

Drageherren

Forfatter: Josefine Ottesen

Drageherren er den 11. bog i serien Drageherren. Alle bøgerne handler om drengen Dian, der oplever en masse farlige og spændende ting. I den sidste bog hører vi om, hvordan Dian kæmper mod den onde Nagir, som bestemmer over landet Terra. Selv om Nagir får hjælp af sine orker, vinder Dian fordi han er både stærkere og hurtigere. Men inden Dian kan blive Drageherre i Terra skal han kæmpe mod en drage – og så kan du selv læse hvordan det ender…

Jeg synes, at det er en rigtig god serie, fordi det er spændende at læse om alle de forskellige personer som Dian møder og alt det han oplever inden han kan blive Drageherre.



Anmeldt af Rasmus Hargaard Breum

Du kan låne Drageherren på Holstebro Bibliotek

Isbjørne

Forfatter: Peter og Birgitte Bering

Handling: Bogen handler om isbjørne, hvor store de kan blive, hvor de lever, at de godt kan lide kulde, har en tyk pels og er et rovdyr med store tænder og skarpe kløer.Kan svømme i iskoldt vand og går på store isflager. Graver huler i sneen og føder som regel 2 unger. Hvordan moren passer på ungerne og hvordan de vokser. Nogle skyder isbjørnene og bruger både kød og pels.

Bogen er nogenlunde god fordi man lærer noget om isbjørne og et rigtig sødt billede med 2 små unger. Bogen skal have

Anmeldt af: Isabella Bossen

Du kan låne Isbjørne på Holstebro Bibliotek

Katte

Forfatter: Peter og Birgitte Bering

Handling: Bogen handler om katte, hvordan de fanger mus, kan hoppe, at de er kæledyr, hvordan de sover og spiser. den fortæller om killingerne, hvordan de spiser og kan lide at lege med snor. De har skarpe tænder og spiser fugle og mus. De er gode til at klatre og har skarpe kløer. de kan hører den mindste bevægelse og ser godt i mørke. Der findes mange forskellige slags katte.

Bogen er god fordi jeg godt kan lide katte og gode billeder i. Bogen skal have

Anmeldt af: Isabella Bossen

Du kan låne Katte på Holstebro Bibliotek

Sæler

Forfatter: Birgitte og Peter Bering

Handling: Bogen handler om sæler, hvor de lever, hvor store de kan blive, hvad de spiser, hvordan de holder varmen, hvordan de fanger fisk, at de ikke kan trække vejret under vandet og føder unger på land.

Bogen er rigtig god fordi man lærer meget om sæler og der er nogle fine billeder i bogen. Jeg giver bogen

Bogen er anmeldt af Isabella Bossen

Du kan låne Sæler på Holstebro Bibliotek

Den dovne Lars

Bogens forfatter: Tony Ross

Bogen handler om en dreng der hed Lars der var så doven så hvis der kom oversvømelse så ville han drukne fordi han var for doven til at flytte sig. Så bliver han sendt ud for at få et arbejde og han kan godt finde ud af at arbejde, men han kan ikke finde ud af at passe på sin løn, så han smider en mønt og en kage væk på vejen hjem. Så sagde moren at næste gang du får løn, så bærer du den på ryggen. Så fik han et æsel i løn og så bar han det på ryggen og så kom han til kongens slot og prinsessen ser, at den dovne Lars går og bærer sit æsel på ryggen og så kommer hun til at grine og så bliver de gift.

Jeg giver den fordi det er en sjov bog med mærkelige ting.

Anmeldt af Jon Bernstorff Lehmann

Du kan låne Den dovne Lars på Holstebro Bibliotek

Aben Osvald

Forfatter: Egon Mathiesen.

Bogen handler om en abeflok, som har en rigtig stor abe, der vil have alle ting. Hvis de andre aber finder nogle æbler, skal de aflevere dem til ham. Så bliver den lille abe Osvald sur og siger NEJ, og så siger de allesammen nej og lader være med at snakke med den store abe. Den store abe bliver ked af det, og så vil han gerne dele æblerne og alting med de andre.

Jeg kan godt lide bogen, fordi den er så mærkelig. Det er hele tiden skrevet lidt vrøvlet og så bliver ordene lavet rigtige. Jeg giver den fordi den er sjov og der er sjove tegninger.

Anmeldt af Jon Bernstorff Lehmann

Du kan låne Aben Osvald på Holstebro Bibliotek

Dinosaurerne kommer!

Forfatter: Mary Pope Osborne

Bogen handler om Anne & Jacob de bor i et hus, det ligger ved siden ad en skov, hvor der er et træ med et træhus med bøger. Jacob læser en bog om dinosaurer og så ønsker han at komme til at se en pteranodon i virkeligheden. Så snurrer huset rundt hurtigere og hurtigere og så bliver alt roligt og så er de i dinosaurer tiden. De ser to andre dinosaurer og der kommer en tyrannosaurus rex efter Jacob og pteranodonen redder ham og flyver ham tilbage til træet. Jacob finder bogen med billedet af skoven hjemme og så ønsker han at komme hjem igen og så snurrer huset rundt igen og de er hjemme.

Jeg synes ikke bogen var så spændende og derfor giver jeg den
Jeg er ved at læse nr. 2 i serien og den hedder En rigtig ridder og den er lidt mere spændende.

Anmeldt af Jon Bernstorff Lehmann

Du kan låne Dinosaurerne kommer! på Holstebro Bibliotek

torsdag den 2. august 2007

Da far var knægt

Forfatter: Glenn Ringtved

Bogen handler om dengang, da far var knægt. Dengang sad man ikke og hang ved computeren, da var det bare ud! Også selv om det tordnede og lynede og,sneede, så man måtte grave sig ud fra 214. sal. Og juletræ. Det var der ikke noget der hed da far var knægt. Næh, der sad børnene pænt og ventede i 3 uger på, at deres mor skulle blive færdig medat pynte en grankogle. Og skolen. Det var ikke lutter lagkage. Man startede hver morgen med at tage 4000 armbøjninger på næsen med begge hænder på ryggen, mens man sang Kong Christian stod ved højen mast. Og ve den, som ikke holdt takten. Ak ja. Og der er mange flere sjove og skøre eksempler på hvordan det var da far var knægt. Jeg kan godt lide den fordi det er en meget sjov bog, hvor faren overdriver om hvor hårdt alting var da han var dreng, så han tror han erså sej.



Anmeldt af Rasmus Hargaard Breum, 9 år.

Du kan låne Da far var knægt på Holstebro Bibliotek

Lige i fælden

Forfatter: Lisbeth Leicht Thomsen

Bogen handler om en dreng, der hedder Simon, som er på ferie hos sin onkel, som hedder Peter. Simons onkel bor på Kalø, hvor de skal på jagt. Om natten kommer der en krybskytter og skyder dyr. Og Simon får sig en overraskelse, da Henrik kommer altså Simons bedste ven. De opklarer sammen mysteriet sammen med en pige, der hedder Majken, som Henrik bliver forelsket i.

Jeg giver bogen , den var ikke så god, som jeg havde regnet med.

Anmeldt af Amalie Vidkjær Rasmussen, 9 år.

Du kan låne Lige i fælden på Holstebro Bibliotek

Den stjålne sten

Grønnesø 1
Josefine Ottesen

Hovedpersonerne er Pil, Olli og Bukar.

Bogen handler om en sten. Det starter med, at Pil løber ud i mosen, pludselig kommer der en lille fugl, der hedder Olli og siger skynd dig væk inden tåge-heksen ser dig. Pil følger efter Olli hen til Tones hus. Pil ved ikke om hun tør, for der er ingen ved hele grønnesø der ved, om Tone er en bakke eller trunte eller stjernesamler eller træspringer, men Olli siger, at hun ikke er farlig og får Pil overtalt. Tone siger, at det er hende, der skal hente fredsstenen og befri stjernesamlerdrengen Bukar og så bliver det farligt..

Den er spændende og god.

Jeg giver bogen . Det er den bedste bog, jeg har læst.

anmeldt af Amalie Vidkjær Rasmussen, 9 år.


Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

onsdag den 1. august 2007

Fusse på landet

Forfatter Allan Søndergaard

Bogen handler om drengen Fusse, der skal på ferie ved sin onkel og fætter som bor på en gård. Fusse kommer fra byen og forstår ikke altid, hvad folk siger. F.eks. siger onkel: ”Do ka lie hent kålen”. Og så henter Fusse rødkål, blomkål, spidskål, kinakål, grønkål og hvidkål. Og så griner hele familien, fordi han mente at han skulle hente karlen som arbejder på gården. Men der bliver også tid til at slagte grise og kyllinger, bygge huler og lege pyroman og ikke mindst tid til at lege krig. Ja, der bliver også tid til et mudderbad. Fusse keder sig aldrig!!

Jeg kan godt lide den fordi der sker meget og den er rigtig sjov, fordi Fusse ikke er så kvik i pæren og så sker der nogle virkelig skøre ting. Man kan også læse om Fusse i 3 andre bøger, som er lige så sjove.



Anmeldt af Rasmus Hargaard Breum, 9 år.

Du kan låne Fusse på landet på Holstebro Bibliotek

Spøgelset på Spøttrup

Forfatter: Jim Højberg
Udgivelsesår: 1993

Referat: Bogen handler om Harry og Jønne, der er bedste venner. De er ti år. De tager på telttur til Spøttrup. Da Jønne lå og sov, vågnede han op med et sæt. Så så han noget lys. Der kom en hvid skikkelse ind, den sagde til Harry, at den skulle have hans blod. Harry blev helt hvid over det hele. Så trækker Det Hvide Harry med mod Spøttrup Borg. Jønne følger efter. Da han går, kan han kun se sine egne fodspor. Da Det Hvide og Harry går ind på slottet, går de igennem en mur. Jønne gik over til hængebroen. Så kom han ind i et rum, hvor han går op ad en trappe. Han ser Det Hvide er i gang med at lægge Harrys hoved på en huggeblok. Det Hvide går hen og tager sit sværd. Jønne løber hen for at redde Harry, men det er for sent. Han står med Harrys afhuggede hoved. Han kan høre Harrys stemme. Der er nogle arme, der tager rundt om Jønne. Det er Harry. Jønne vågner så op af sit mareridt. Han står oppe på borgen med et hvidkålshoved. De går tilbage til teltet. Jønne sover ikke mere den nat. Da de kommer hjem skal de have blodpølse og stuvet hvidkål. Den aften inden var Harry far gået ud i værkstedet. Han skar sig på en båndsav, og han døde på hospitalet af blodtab.

Bedømmelse: Bogen er uhyggelig og lidt overnaturlig.

Anmeldt af Sebastian Hejlesen, 11 år.

Du kan låne Spøgelset på Spøttrup på Holstebro Bibliotek