Vi havde slet ikke turde drømme om så stor tilslutning. Faktisk fik vi så mange tilmeldinger, at vores Lillesal næsten ikke slog til, da vi skulle holde afslutning d. 15 august. Men med lidt puder, nogle ståpladser og en positiv indstilling gik det alt sammen.
Afslutningen forløb på næsten samme måde som sidste år. Deltagerne fik deres bog, som denne gang var pakket i flotte pink library lovers poser plus et personligt bogmærke. Efter boguddelingen var der quiz, hvor man skulle vide alt fra Rasmus Klumps livret til antallet af søskende i Weasley- familien. Selvfølgelig var det ikke noget problem for vores læseheste og vinderne blev Nikolaj og Cecilie.
Hilsen Anne og Louise, sommerbogen