fredag den 1. august 2008

Prinsessen i rampelyset

Bogen handler om en teenage pige, som bor i Manhatten med hendes enlige mor, ved navn Mia. - Eller Amelia, hendes prinsesse navn! For cirka en måned siden fandt Mia Petroski ud af, at hun var den næste og eneste tronarving til et lille land midt i Europa, med kun 50.ooo indbyggere, nemlig Genovia! Hendes far, fyrsten af Genovia, havde haft kræft i ... du ved nok, den for neden, der ... og kunne derfor ikke få flere børn!! Så Mia, hans uægte barn, var den ENESTE kronarving af Genovia!

Mia var helt ude af den da hun hørte nyheden! Hun troede først at det var en spøg, men fandt snart ud af at det var RIGTIGT! Hun skulle var prinsesse!! Nej, nej, nej, nej, NEJ!! Det ville hun bare ikke! Hun var jo bare en pige på 175 cm, uden bryster, fra Manhatten, som boede alene sammen med sin mor - på et LOFT! Hvad prinsesse agtigt var der ved DET??! Og nu skulle hun til at være prinsesse - og have PRINSESSETIMER med hendes GRANMERÉ! Hendes afskyelige GRANMERÉ!! NIX OG NEJ!!!!! Men sådan blev det så. Og ikke nok med det, var hendes mor blevet KÆRESTER med Mias MATEMATIKLÆRER!! Og havde SOVET sammen med ham i en SENG! WHAT?!
En morgen kom hendes mor hendes mor hulkende ud fra badeværelset. Hun var GRAVID!! Mia prøvede at trøste hende. Hendes mor og Mr. G, vidste åbentbart ikke at der er noget der kaldes PRÆVENSION! Mias mor bad Mia love at hun ikke ville fortælle noget til Mias far og GRANMERÉ! Hun ville selv snakke med både dem OG Mr. G om sagen.

Mia var helt rundt på gulvet den morgen. Hun opførte sig også helt underligt i skolen den dag. "Mia! Hvad er der sket?" spurgte Lilly, Mias bedstevinende, så snart hun fik øje på hende.
"Øh. Ik' noget særligt. MSP. (Menstuation)," løj Mia. Hun ville under ingen omstændigheder fortælle at hendes mor var gravid! "Næhh nej! Du skjuler noget." Lilly rystede på hovedet af Mia. Nå, ja. Nu troede Lilly at hun var ved at blive skør! Kunne det blive værre?? Da Mia kom hjem sad mor og græd. Hun og Mr. G havde snakket, kunne Mia se. Åh, nej. Hvad havde han sagt? "Jamen mor? Vi skal nok klare det selv. Jeg skal nok hjælpe dig med babyen..." "Mia. Frank har lige friet til mig!" Hun græd af GLÆDE!! YES - YES - NO! Min mor og matematiklærer skal GIFTES!

Kunne det blive værre. JA! Det kunne det sørme! For hendes GRANMERÉ havde arrangeret et nationalt interview, som skulle sendes på TV!! NEJ NEJ NEEEEEEJJJ!! HMF! "Grameré! Jeg VIL IKKE! Forstår du det ikke?!!" råbte Mia. "Lad nu være med at spilde min tid. Det interview med Beverli, bliver lavet om du vil det eller ej!"Granmeré trak Mia med ind på hotelværelset - fyrste suiten - hvor interviewet skulle foregå! "Okay Mia. Tag det bare helt roligt. Hvis der er et spørgsmål du ikke vil svare på, siger du bare fra," beroligede Beverli. Men det hjalp ikke på Mias humør! Hun sad som lænket til stolen hun sad i. "Og i er på - NU!" sagde manden med kameraet. Det var først da interviewet var overstået, det gik op for Mia hvad hun havde sagt. Beverli havde spurgt om der var sket noget specielt på det seneste. Og Mia havde sagt: "Ja, men altså. Mor siger at hun kun vil ha' et lille ét, på rådhuset eller sådan noget. Hun skal jo også tænke på det lille foster og sådan..." Nej, nej, nej! Det kunne bare ikke blive VÆRRE! Beveli forstod ganske vist ikke hvad Mia talte om. Men hendes far og granmeré, som stod og kiggede på var som stivnede! Nej. Det var faktisk kun hendes far der var stivnet. Grandmeré så vildt spændt ud. Hvorfor??

Da Mia næste dag ankom til min prinsessetime hos grandmeré, var der lyserøde blomster, stoffer og bryllupskataloger over alt! Og en mærkelig mand sad og snakkede med granmeré. Hvad havde granmeré lige gang i?! "Mia. Hyggeligt at se dig igen. Kom lige herhen, så jeg-" "GRAMERÉ!!!! HVAD SKER DER HER?? OG HVEM ER HAN?" råbte Mia højlydt! "Mia, mød den kongelige festerangør." "Hvilken FEST!?" spurgte Mia hårdt. "Din mor og Mr. Gainnis, selvfølgelig!" NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEEEEEJJJ!!!!!!!!!Mor ville jo kun have et lille bryllup! GRAMERÈ...!!!!!!!!!!

Bogen er skrevet af Meg Cabot. Den er rigtig god og også rimelig spændende. Der sker hele tiden ting, som gør Mias liv sværrere OG SJOVERE - for læseren! Jeg giver bogen: og en halv

Hilsen Frida - 11 år :-)

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Ingen kommentarer: