mandag den 30. juni 2008

Frode - og alle de andre rødder

Forfatter: Ole Lund Kirkegaard

Bogen handler om, at Frode og alle de andre rødder skal ud og fange en løbehjulstyv, som har stjålet Hr. Storms bukser, telefon, pibe og jakke. For at fange tyven prøver de mange forskellige ting. For eksempel smører de en bænk ind i verdens stærkeste lim, og de gemmer sig under en trappe. Frode bliver også forelsket i Stine, og de kommer til at sidde ved siden af hinanden i klassen.Til sidst fanger børnene løbehjulstyven, men jeg vil ikke fortælle, hvem det er.
Jeg synes bogen var god, og den var rigtig spændende. Den var også rigtig sjov i sær Lille Dille, som hele tiden bander, selvom han godt ved, at han ikke må.

Jeg giver bogen stjerner.

Venlig hilsen Magnus Krogsøe 8 år

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Heartland - En svær tid

Forfatter: Lauren Brooke

Sider: 163 sider
1. bog i en serie af 13

Handling:

Der er en pige på 15 år der hedder Amy. Hun bor på gården Heartland. På Heartland hjælper de problemheste. En dag har Amy været ude og ride og har fundet en hest der står lukket inde i et skur. Så hun skynder sig hjem og henter hendes mor. Og de tager af sted efter hesten. Det er rigtig dårligt vejr og det regner, men de får hentet hesten. Da de kører på vejen hjemad vælter et stort træ ned lige oveni bilen. Så vågner Amy otte dage efter på hospitalet. Og hendes storesøster Lou fortæller hende at deres mor er død og de havde begravet hende for 3 dage siden. Amy får skyldfølelse og intet bliver det samme på Heartland uden hendes mor.
Hendes søster og bedstefar gør alt for at opmuntre Amy igen, men alt sammen håbløst.
Lou finder så ud af at de ikke har råd til Heartland mere når deres mor ikke er her mere, så hun foreslår at de skal leje det meste ud. Men det vil Amy slet ikke være med til. Og Lou vil have hende til at arbejde lidt igen, men så går hun helt i baglås og forstår ikke hvorfor Lou bare kan fortsætte den normale hverdag når deres mor lige er død.
En dag får Amy en opringning af en mand der har en hest der ikke vil gå op i en trailer. Og Amy tager imod hesten. Og noget tid efter er Amy ude at ride igen efter lang tid. Det var med sin bedste veninde Soraya. De rider forbi Mrs. Bell der er en gammel dame de kender godt. Mrs. Bell har en lille shetlandspony der hedder: Sugarfoot. Sugarfoot har kendt Mrs. Bell lige fra den var et føl, og de er rigtig gode venner. Og den får endda lov til at komme med ind i køkkenet.
Et par dage efter får Amy et opkald af en dyrlæge der siger at hun skal skynde sig hen til Mrs. Bell’s hus. Hun skynder sig alt hvad hun kan. Da hun så kommer derhen kommer der en mand hen til hende og siger at Mrs. Bell har været død en uges tid, og at Sugarfoot har været lukket inde i skuret al den tid. Amy får så Sugarfoot med hjem til Heartland. Sugarfoot har helt mistet lysten til at leve, pga. at han savner Mrs. Bell. Og hun føler at himlen falder ned.


Læs selv resten. God fornøjelse.

Jeg giver den stjerner , fordi den er god, lang sørgelig og fuld af spænding.
Mette Jespersen, 11 år

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Iqbal Farooq og det grønne julemonster

Forfatter: Manu Sareen

Bogen handler om en far, en mor og 4 børn. Den ene hedder Iqbal.
Familien skal have have et juletræ, men kommer til at næsten stjæle det. De kører træet hjem ovenpå deres biltag, med en politibil foran bilen. Familien kommer fra Pakistan og det er deres første jul i Danmark. De pynter træet med bestik og 50 par tennissokker faren har købt på tilbud i Bilka. Nedenunder dem bor en dame som kører motor-cykel-med-side-vogn. En dag spurgte damen "Vil du have en tur".I samme opgang som Iqbal bor Alvino, Lelix, Sille, Tanja. Nedunder dem bor Baba Ganus og Vibeke, Under dem bor Mister Tatinka og Tryna. I huset bor også Ali, Hassan, Kaseem. Under dem bor Hr. Vibrandt, Familien Kahn og Christian Visander Arun Burundi Jakobsen. Bogen er sjov og skrevet med sjove ord. De bander.Det er en af de sjoveste bøger. Der findes flere bøger om Iqbal, men dem skal jeg have læst højt.
Den får stjerner.

Boganmeldelse af Marie Rønning, 7 år.

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

fredag den 27. juni 2008

Fjeren og rosen

Forfatter: Josefine Ottesen

Handling: Kongen over "det smukke land" ville ikke være konge længere. Så en dag da han hørte om en giftig sump, red han derhen. Efter han havde været der en overnatning, kom en hvid fugl ud af disen fra den giftige sump, og fløj hen til ham, og forvandledes til et menneske med en gylden fjer om halsen. Hun bad ham om hjælp til at finde en spådom på slottet, som kunne fjerne den giftige sump, så "Det Smukke Land" og "Fuglelandet" igen ville høre sammen. (Fuglelandet er det land som fuglen/pigen kom fra).

Og da red de tilbage til kongens slot, og fandt spådommen. Men Ea som fuglen/pigen hed, skulle være tilbage i fuglelandet inden solen stod op næste dag, men kongen var blevet forelsket i hende, og fik hende overtalt til at blive lidt længere, så hun kunne få lidt hvile. Så faldt Ea i søvn, og kongen kunne ikke bære at hun skulle af sted igen, så han stjal hendes amulet som beskyttede hende mod dybets dronning og de sorte fugle. (Hvis hun ikke havde sin amulet på, kom de sorte fugle og hentede hende ned til dybet).

Da Ea vågnede igen og opdagede at hendes amulet var væk, satte hun sig og græd indtil de sorte fugle kom ind ad vinduet og hentede hende. Derefter ville kongen redde Ea fra Dybet, og få fjernet den giftige sump, som ville dræbe èn hvis man fik for meget af den giftige dis, eller hvis man sank ned i sandet. Men kongen SKULLE over til fuglelandet, altså igennem sumpen, og ned i dybet. Et halvt år efter blev tanken om Ea og hvad der var sket, for meget for ham. Han red hen til den giftige sump, og tog Eas amulet om halsen, og fik mirakuløst forvandlet sig om til en falk. Han fløj højt oppe over sumpen men det var hårdere end han havde troet. Da han så endelig så fuglelandet, var han næsten ved sumpens bred. Men han synes at fuglelandet var så smukt at han holdt op med at baske med vingerne og dalede lige ned i sumpen. Han baskede med vingerne og kæmpede for at holde hovedet over sumpen, men sank blot længere og længere ned i sumpens kvælende gab... – Og så kan du selv læse hvordan det ender.

Jeg kan lide bogen fordi den er god, spændende og eventyrlig, men også fordi personerne og landskabet er beskrevet godt.

Jeg giver bogen

Kamilla Skautrup Vendelboe 12 år

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Troldtøs

Forfatter: Josefine Ottesen

Bogen handler om pigen Enya som har sære øjne og kan se syner. Enya bor hos hendes madmor Marta og Jens Kusk. En dag Enya og Marta er nede og vaske tøj i åen hører de fra nabokonen at prins Rami skal giftes med Iselin datter af Wurma. Marta er sur over at hendes mand ikke har fortalt hende det før nabokonen. Enya høre at Marta skælder Jens ud og hun høre også at Marta snakker om at de har fået sølv for at lade Enya bo hos dem. Marta siger at Enya er en troldtøs, men Jens siger at Enya er god nok og Marta skal lade være med at være så hård ved hende.

Jens kusk for brug for at Enya hjælper ham med at køre hestene da Kræn får ondt i ryggen. Jens giver Enya Kræns jakke på, men Enya kan ikke lide at han rører ved hende. Lige før Enya skal til at køre hjem, kommer der en mand der vil ha hende til at køre sig om bag byen. Da hun kommer hjem høre hun atPrins Rami er stukket af. Marta mener at Enya har lavet onde øjne på festen og hun binder Enya mens hun henter vagterne. Enya undslipper og stikker af.

Jeg syntes det er en god og spændende bog og jeg kan ikke vente med at læse næste bog og finde ud af hvad der sker med Enya. Jeg syntes det er rigtig spændende at læse om Enyas liv og hvordan hun kommer fri fra de trælse mennesker.

Bogen skal have

Hilsen Laura Sørensen 9 år.

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Bæst

Forfatter: Ally Kennen

Beskrivelse: Stephen er et plejebarn på 17 år. Hans mor er en ustabil kvinde som er på anstalt og hans far er en upålidelig skiderik som har været i spjældet.
Plejefamilien Reynolds, bestående af Jimmy (faderen), Verity (moderen), Carol og Robert, har haft en masse børn boende som er ligesom Stephen.
Stephen har en hemmelighed der er ved at drive ham til vanvid. Han har et bæst (man får at vide hvad det er senere) som, for at det ikke skal dø, skal have en gris i måneden. Bæstet bliver holdt fanget i et bur ved vandreservoiret, men det er snart rustet i stykker.

Jeg kan lide bogen fordi den er mystisk og spændende og man bliver konstant udsat for nye gåder og problemer.

Jeg giver den fordi den er god og 3 i hvor svær den er.

Den skal anbefales til alle der kan lide noget mystisk og spændende.

Så skynd dig og få fat i bogen på dit bibliotek inden BÆSTET slipper fri.

Nikolaj Borg, 11 år

Kevins hus

Af Katrine Marie Guldager

Bogen handler om Kevin, Alexander og en lille smule om Ole. Næsten hele skolen synes, at Kevin er en mærkelig dreng, og Kevins familie er taget på sommerferie uden Kevin, som er alene hjemme. Kevin får lov at bo hos Alexander, og en dag går de hjem til Kevin for at hente noget tøj. Da de kommer ind i huset, og Alexander træder på det 2. trappetrin, falder han ned på noget blødt. Han opdager, at det er et uhyre, som bor i kælderen i Kevins hus. Han kalder hviskende på Kevin, men han hører ham ikke. Alexander ser en lille dør i kælderen og han åbner døren og går ud til Kevin. Alexander fortæller Kevin om uhyret, men Kevin hører ikke efter, og de går hjem til Alexander igen.

Bogen var god.

Hilsen Benjamin Borg, 8 år.

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

tirsdag den 24. juni 2008

Emmy - møgtur til Sverige

Bogen er skrevet af Mette Finderup.

Det handler om en pige der hedder Emmy. Emmy og hendes klasse skal på tur til Sverige. Turen bliver spoleret fordi Sasha som er hendes bedste ven går med snoppe hele ugen. Men den sidste aften de er der holder de fest. Emmy ser en sød dreng som hedder Kamal men han forelsker sig i Emmys ven Marie. Ved slutningen hvor Emmy og Kit skal ind på deres værelse hører de nogle lyde og går ind til Sasha og de andre. De får at vide at de skal gå men de går hen til Sasha og så bliver Sasha glad og undskylder alt det hun havde gjort.

Jeg synes at bogen er rigtig god og at den skal have for jeg kunne slet ikke slippe den.

Hilsen Nina Kjær, 11 år

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Klassens nye dreng

Forfatter: Kate Mcmullan

Titel: Dragedræber-akadeimiet 1, klassens nye dreng

Handling.
Bogen handler om en dreng med navn Wiglaf, Wiglaf er 12 år og har 12 søskende.
En dag møder Wiglaf en troubadour som siger at han skal være helt en dag.
Wiglaf ser en plakat hvor der står DrageDræber-Akadeimiet /DDA, og der stod også det koster 7 pennies at gå der. Det havde han ikke, da han så plakaten men han syntes han vil starte der med at blive helt.
Han beslutter sig med at tage af sted og prøver at skaffe de 7 pennies under vejs.
Under vejs kommer han til en sump hvor han ser en troldmand, som han tror er ved at drukne, som tak forærer troldmanden ham et sværd som hedder dødsikker, og hans gris får tale gaver, som er grise latin.
Nu er han kommet til DDA, han får lov at komme ind uden de 7 pennies, mod at vaske op.
Efter bare en dag bliver han sendt ud for at slå en drage ihjel sammen med Eric, som viser sig at være en pige som er prinsesse.
Sammen finder de dragens svaghed, som er dårlige vitser, dem fortæller Wiglaf mange af, og dragen dør. Og Wiglaf lover ikke at fortælle hemmeligheden at Eric er en pige.

Jeg synes at bogen er god fordi der er meget spænding og eventyr med, der er også mange skøre ord i bogen. Jeg giver den

Simone Lorenzen 10 år

Du kan låne bogen på Holstebro bibliotek

mandag den 23. juni 2008

Rikkes første tur

Forfatter: Jørn Jensen

Handling.
Bogen handler om Rikke og en hest som der hedder samba. Rikke skal ride for første gang på samba, Rikke var lidt nervøs. Det gik godt for hende men hun var lige ved at falde af.
Ridelæreren hedder Nils, han lærer dem trav, og skridt.
Rikke og Susan er gode venner, hun går også til ridning, de leger hestelege inden de kommer hen på rideskolen.

Bogen er god jeg læste den hurtig fordi den var spændende. Jeg elsker at læse om dyr, derfor er den god. Jeg giver bogen

Cecilie Lorenzen 8 år

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

torsdag den 19. juni 2008

Frække Frida

Frække Frida
af Lykke Nielsen.

Frida er 9 år og går i 3. klasse. Hun er meget fregnet og fræk.
Frida ville ønske at hun var en dreng og ikke skulle gå med fletninger,det hader hun.
Hun har 23 kærester men prøver at komme op på 30.
Hun hader at lege med pigelegetøj. Engang reddede Frida en af sine fætre fra at drukne.
Jeg synes bogen er spændene og rigtig god, jeg giver den

Hilsen My Bergholt 10 år.

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Min uartige mund

Min uartige mund.
Er skrevet af Kim Fupz Aakeson og Eva Eriksson.

Bogen handler om en pige pigens mund vil selv bestemme hvad den gør og hvad den vil sige. Det gir hende meget besvær. når hendes mor og far siger farvel mumler hendes mund farvel gamle hønisser. I skolen kommer hendes mund til at kalde hendes lærer for sutsko og paptud. Men hendes mund siger også gode ting. I et af frikvartererne spidser hun blyanter det gør Martin også så siger hendes mund ved du hvad Martin synes vi to skule lege samen i dag.?
Jeg synes bogen er sjov fordi hun siger sjove ord.
Hilsen Thea Kjær, 8 år

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek