mandag den 4. august 2008

Gabriel og mig

Forfatter: Orjän Persson

Hovedpersoner: Linda, Gabriel, Maria og Linda’s hest Rambo

Resumé:

Linda er en 14-årig pige, som har alt hvad hun drømmer om; hun bor et sted som kaldes Jordbærbakken, der har hun alle sine venner omkring sig, et godt sted at shoppe, og oven i købet rider hun en dejlig hest, et par gange om ugen. Hun bor sammen med sin mor, fordi hendes forældre er skilt. Men lykken skal åbenbart ikke vare ved:

En dag får hun at vide at hendes morfar er død, og at hende og hendes mor har arvet en masse penge og hans store gård, som ligger i Getvattnet. Sigrid, som Lindas mor hedder, har besluttet at de skal flytte derhen. Linda bliver sur og ked af det; det betyder nemlig at hun skal flytte fra Jordbærbakken, og væk fra alle hendes venner! Hun skriger, råber og beder om, at de bare ikke flytter, men Sigrid er urokkelig. De skál flytte!

Linda og Sigrid kommer op til deres nye hus i Getvattnet. Det er næsten faldefærdigt, men heldigvis hjælper en mand, ved navn Ivan dem med at sætte deres hus helt i stand igen. Sigrid og Ivan forelsker sig, og Ivan begynder at komme hos dem tit. Men det går helt modsat for Linda, hun har det ikke så nemt i skolen, og begynder at lyve om, at hun er syg. Men efter noget tid går det heldigvis over, og hun får sig en masse venner, men den bedste bliver Maria. Maria har sin egen hest, Seven up. Linda ønsker sig inderligt en hest, og her er det Maria hjælper hende…

Linda har også fået en kat, Fritz. En dag er Fritz forsvundet, og Linda finder ud af at det er Gabriel, som har slået den ihjel. Det er heldigvis et uheld, for det var med snescooteren. De bliver uvenner en dag, Linda ved ikke hvorfor. Pludselig var Gabriel bare sur. Hun rider hjem til ham, men han forbliver bare sur. På vejen hjem bliver det snestorm. Linda bliver så kold at hun ikke kan finde hjem, men heldigvis kan hendes hest, Rambo. Men bliver alting godt igen … ?

Det er en rigtig god bog, som er meget spændende. Heldigvis er det en serie på 3 bøger; Gabriel og mig, Til døden os skiller og For din skyld.

Den skal absolut have stjerner, fordi den bare var så god, at jeg slet ikke ville aflevere den tilbage!

Skrevet af: Cathrine Stoubæk Olesen, 12 år

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

1 kommentar:

stine12 sagde ...

det er et rigtig godt referat.Det lyder også som en rigtig spændende bog synes jeg!!!!!!!!!!
hilsen stine12 :) Jeg kunne godt tænke mig at læse den selv.