fredag den 30. juli 2010

Jarvis Troldmandens lærling

Forfatter: Jesper Ejsing

Der var engang en dreng, som hed Jarvis. Han var blevet taget op af floden da han var lille, og nu var han blevet gedehyrde. Hans plejefar hed Ogis, og hans plejemor hed Jomris. En dag kom der en troldmand til byen, han hed Harniegel, og havde tænkt sig at tage en lærling med fra byen, og det blev Jarvis. Jarvis blev taget med op i Harnigels slot for at blive hans lærling, men Jarvis blev skuffet, for der var flere tusinde lærlinge. Jarvis blev hurtigt venner med drengen Andreas, som blev kaldt kohår, og de to tvillinger. Jarvis blev blandet ind i en masse, og Adrian hans fjende ville smadre ham hele tiden. En dag fik Jarvis en kæreste som hed Dori, de blev rigtig glade for hinanden. Adrian fangede hende og ville slå Jarvis ihjel, fordi Jarvis havde opdaget, at Adrian havde en kæreste, som han havde tryllebundet. Jarvis blev tæsket, men han fandt ud af, at han kunne bruge magi på Adrian, så derfor fik han Adrians jernhånd til at forsvinde. Adrian havde fået sin jernhånd til at brænde, men nu hvor den var væk, var det hans rigtige hånd, der brændte.

Lærlingene har alle et oldnavn, det er det navn de hed i stenalderen. De bruger oldnavnet i deres trylleformularer. Adrian havde fået sit oldnavn med i trylleformularen til sin jernhånd, og derfor var den mere kraftfuld. Nu da Adrians oldnavn var afsløret af Jarvis, blev han sendt hjem. Jarvis blev seniorlærling, det bliver man, når man er blevet rigtig god. Han kom op til svendeprøven, for at se om han kunne blive en værdig troldmand. Jarvis havde opdaget at Harniegel havde overtaget kroppen på alle de seniorlærlinge, der var kommet op til svendeprøven, det var hans redning for at kunne leve videre. Jarvis opdagede også, at Harnigel var hans egen far og at de havde det samme oldnavn. Derfor kunne Jarvis gøre ham til en almindelig mand igen, og det gjorde han også, men Harnigel havde levet så længe i en anden krop, at han ikke overlevede. Jarvis ville ikke være herre over borgen, så han tog hjem til sine plejeforældre igen.

Jeg synes bogen var rigtig god, for der var kærlighed,venskab, krig og magi med i historien. Jeg giver den stjerner.

Magnus Krogsøe 10 år

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Ingen kommentarer: