tirsdag den 27. juli 2010

En ny pige i klassen (Dem fra sjette)

Forfatter: Trine Juul Hansen

Bogen handler om en helt almindelig sjette klasse. Der ankommer en ny pige i klassen, hvilket alle syntes er interessant. Den nye pige ved navn Gunhild (kaldet Gunse) er ret speciel og har farvet sort hår, og sort tøj fra top til tå. Anna og Rikke får dog også en forkert start med hende da hun bla. ryger foran dem og derefter brækker sig inden de tager på kælkebakken med drengene.
Tiden går og en dag har Sebastian endelig taget sig sammen til at aflevere sit kort til kæresten Anna. Han ville invitere hende i biffen i anledning af deres 2 måneders dag. Men der kommer en del problemer da Gunse tager den fra ham, da han er på vej over med det. Efter en del ballade får Anna sit kort. Gunse går nogle svære dage igennem efter hendes opførsel med kortet. Der skrives fx på tavlen at hun ryger. Hun siger dog undskyld til Sebastian, og hun ville også have gjort til Anna, men blev forhindret.
Det bliver dagen hvor Anna og Sebastian skal i biffen. Men efter en del postyr i skolen møder Anna mystisk nok ikke op nede ved biffen. Og efter utallige beskeder, får Sebastian endelig et svar. Han skynder sig hjem til Anna. Hvor de får det hele på det rene. Og der sniger sig et lille kys ind, så bogen ender i bund og grund godt.

Jeg syntes bogen er god fordi: Man kan kende en del ting fra sin egen hverdag, der giver ”stof til eftertanke” og man ser situationen fra flere forskellige vinkler. Og så syntes jeg bare bogen var god, nemt og hurtigt læst, men nogle steder lidt kedelig.

Jeg giver den derfor store stjerner!

Maria Morell Hoffmann, 13 år

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Ingen kommentarer: