fredag den 20. august 2010

Ravkikkerten (Det gyldne kompas)

Forfatter: Phillip Pullman

I slutningen af "Skyggernes kniv" efterlod vi Will helt alene. Lyra er blevet bortført af Fru Coutler, og alle de hekse, som beskyttede Lyra og Will, er blevet dræbt. Serafina Pekkala var fløjet væk før angrebet fandt sted. Will har nu selskab af de to engle Balthamos og Baruch. Deres plan var oprindelig at følge Will til Lord Asriel, men eftersom Will ikke vil gøre det uden Lyra, er englene nødt til at følge med Will ud for at finde Lyra. Derefter kan de tage sammen til Lord Asriel. Men det viser sig ikke at være så let som det lød. Lyra er fanget i en fortryllet søvn. Fru Coutler hælder en slags drik i hende hver dag, så Lyra forbliver i den magiske søvn. Fru Coutler gemmer sig ved bjergene nær ved en landsby. Folkene i landsbyen tror at hun er kommet for at bede, og af den grund lader de hende være i fred. Fru Coutler har fortalt at hun ikke må snakke med mænd. Hun har derfor fundet sig en pige ved navn Ama, som bringer hende mad hver dag. En dag bliver Ama nysgerrig og spørger til Lyra. Coutler fortæller hende at Lyra er hendes datter og en ondskabsfuld troldmand har kastet en forbandelse over Lyra. Ama regner ud at det er en løgn, og drager ud for at finde en modgift.
På Lord Asriels fort begynder de at forberede sig på krig mod Autoriteten. Han sender dog også soldater ud for at få Lyra hjem. Han vil også gerne have fat i Wills kniv. Han leder også efter fru Coutler. Iorek Byrnison og resten af hans klan rejser sydpå, for isen smelter og føden ligeså. De støder på Lyra, Will og englene.

Bogen får stjerner af mig. Det tog mig 5 dage at komme igennem bogen, for jeg kunne næsten ikke slippe den igen.

Hilsen Signe Sørensen 13 år.

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Ingen kommentarer: