tirsdag den 4. august 2009

Pigen med det gyldne ansigt

Forfatter: Jeanette Winterson

Resumé: Tiden fungerer ikke længere som den skal. Tidstornadoer kommer og går, og suger mennesker og ting med sig til planeten Phillipi. Folk er rædselsslagne, for de er sikre på at jorden er ved at gå under. Kun hvis pigen med det gyldne ansigt, finder uret ved navn tidsvogteren, kan tiden blive normal igen.
Silver er en 12 årig pige som har mistet sin familie. Hun bor derfor nu i sit hus Tanglewreck med hendes tante mrs. Rokabye, og hendes kaniner. Den største kanin hedder Bigamisten, og den spionerer Silver for mrs. Rokabye, døgnet rund. Mrs. Rokabye er ikke en ordentlig tante, hun får Silver til at putte kul i pejsen nede i kulkælderen, hun skal selv lave mad og hun må ikke få noget af hendes slik, for det skal hun jo selv have. En dag hvor Silver skovler kul i pejsen finder hun noget som er pyntet med diamanter. Hun tror at det er en nål, men det er i virkeligheden en viser til tidsvogteren. Hun gemmer den i sin lomme, og beslutter at mrs. Rokabye ikke må få noget at vide om den. Da Silver kommer op til mrs. Rokabye igen, får hun at vide at hun og mrs. Rokabye skal til London og besøge en mand ved navn Abel Darkwater.
Abel Darkwater har næsten kontrol over tiden, han mangler bare tidsvogteren, for at han kan blive mester over tiden. Han har derfor inviteret Mrs. Rokabye og Silver på besøg, for han er overbevist om at Silver ved hvor tidsvogteren er. Han ved nemlig at det er en af hendes slægtninge som har haft den sidst.
Da mrs. Rokabye og Silver kommer til London og har mødt Abel Darkwater og hans tjener Sniveller, går Silver op på sit værelse og spiser aftensmad. Så går hun i seng, men uden at falde i søvn. Pludselig kommer Sniveller og Abel Darkwater ind på hendes værelse. Hun lader som om at hun sover, og Abel Darkwater begyndte at hypnotisere hende, for at finde ud af hvor tidsvogteren er. Det lykkedes bare ikke helt, for da Abel Darkwater begyndte at blive forvirret over at det ikke gik som det skulle, skyndte hun sig at stikke af. Da hun havde løbet i et stykke tid mødte hun en dreng som hed Gabriel. Han ledte efter hans mammut Goliat. Gabriel var en af de underjordiske, så han levede stort set kun under jorden, og han ville gerne hjælpe Silver væk fra Abel Darkwater. Silver blev derfor ført til de underjordiskes verden, gennem lange tunneler og gange. Silver vidste nu at hun skulle finde tidsvogteren, og hun fortalte det til de underjordiskes leder Mika. Han besluttede hurtigt at Silver skulle med en tidstornado til Phillipi, og ved et uheld kom Gabriel med…

Jeg giver bogen fordi at bogen er god, spændende og handler om at venskab overgår alt andet.

Kamilla Skautrup Vendelboe, 13 år.

Du kan låne bogen på Holstebro Bibliotek

Ingen kommentarer: