fredag den 7. august 2009

Hot-Dog alene

Forfatter: Charlotte Blay

Hver dag når Sisse gik hjem fra skole gik hun forbi supermarkedet hvor der sad en lang hund og ventede på at få den ostemad, som hun ikke spiste i skolen. Sisse havde god tid for der var ikke noget at skynde sig hjem efter. Hun ventede i lang tid på at hundens mennesker skulle komme, men der kom ingen og hentede hunden, den så ikke ud som om den hørte til noget menneske. En dag fortalte Sisse sin bedste ven Robert om hunden og da de fik fri fra skolen fulgtes de ad hen til hunden ved supermarkedet. Robert syntes hunden lignede en lang pølse, en hot-dog med ben, så blev Sisse lidt sur på Robert, det kunne han ikke være bekendt at kalde hunden. En dag var der noget forandret ved Sisses madpakke, der var ingen ostemad, men det opdagede hun først da hun havde spist alle de andre madder. Hun skyndte sig at gå over på den modsatte side så hun var fri for at møde hundens skuffede øjne når den blev snydt for den daglige ostemad, men hunden fik alligevel øje på Sisse. Hun lovede at gemme en mad til den næste dag. Hun gik hurtigt hjemad og uden at se sig tilbage efter hunden. Da hun kom til havelågen, så hun at hunden havde fulgt efter hende hele vejen hjem. Den løb rundt og legede i haven og pludselig begyndte den at grave i forældrenes flotte blomsterbede. De legede også gemmeleg og hunden var rigtig god til at finde tingene. Pludselig kom Sisses mor og far hjem fra arbejde og de blev sure på hot-dog, men Sisse plagede og plagede om at få lov til at beholde hunden indtil de fandt ud af hvor den hørte hjemme. Der var heldigvis ikke nogen som savnede hunden, så Sisse var glad.

Sommetider var hot-dog væk i lang tid og det bekymrede Sisse, så en dag besluttede hun og Robert sig for at følge efter den og se hvor den gik hen. Den gik hen og besøgte en gammel dame, som fodrede den, og bagefter forsvandt den om bag ved supermarkedet, hvor den havde gemt et gammelt kødben i affaldet. Den kom altid hjem til Sisse igen, men pludselig en dag var hot-dog væk i flere dage. Da den endelig kom hjem igen havde den et stykke blåt cowboystof med som den begravede i haven. Næste dag fortalte Robert at der havde været indbrud i supermarkedet og der var udsat en stor dusør til den som kunne skaffe pengene igen, men Sisse gad ikke hjælpe Robert med at lede efter pengene når han ikke gad hjælpe hende med at finde hot-dog. En dag læste Robert i avisen at en hund havde fundet pengene fra supermarkedet og at hundens ejer kunne afhente hunden på politistationen. Da de fik fri fra skole skyndte de sig hen på politistationen for at hente hot-dog og dusøren, men der var mange andre som også sagde at det var deres hund. De skulle alle sammen stille sig op i en række og så måtte de se hvem hunden gik hen til, men den gik bare lige forbi dem alle sammen og ud fra politistationen. Sisse kom pludselig i tanke om, at ham manden med en ternet lap på sine bukser, havde sparket ud efter hot-dog ved supermarkedet, så begynde brikkerne at falde på plads. Sisse fortalte politimanden om det blå stykke cowboystof som hot-dog havde begravet i haven og så kom politiet hjem til dem og gravede i hele haven for at finde bevismaterialet. Endelig fandt de stoffet og som undskyldning for at de havde gravet hele haven op, fik Sisses far en hel stor kasse med nye tulipanløg og Sisse fik lov til at beholde hot-dog.

Bogen får

Louise S. Nielsen, 11 år

Ingen kommentarer: