onsdag den 8. august 2012

Skyggens lærling: Den brændende bro

Forfatter: John Flanagan

Den onde mand Morgarath, som er sluppet fri og har samlet sig en hær bestående af Wargaller og skandiere, planlægger at dræbe kong Duncan af kongeriget Araluen. Ranger-mesteren Halt og hans lærling Will får en dag besøg af Halts gamle lærling Gilan der er lidt ældre end Will. Gilan skal drage til kelterne med et budskab, og han kunne også sagtens gøre det alene men kelterne er overtroiske og en gammelt keltisk talemåde lyder: ,,Èn mand kan betyde svig. To er nok til en sammensværgelse. Tre er det tal, jeg stoler på.”  Altså er de nød til at være tre for at blive modtaget af kelterne. Gilan vil gerne have Will med på sin tur, men Halt er skeptisk. Det ender dog med at Halt giver Will lov til at tage med Gilan, til begges glæde. Ekstra glad bliver Will da han finder ud af, at hans bedste ven og barndoms fjende, ridderlærlingen Horace, viser sig at blive den tredje kandidat på turen.

Horace tager naturligvis straks imod tilbuddet om at tage med. De tre unge drenge rejser straks den følgende morgen, inden fanden når at få sko på. Men da de når ned i sydlandet hvor kelterne bor, er der ingen keltere i nogle af byerne. Gilan, Will og Horace gætter sig til at det er Morgaraths skyld. De to Rangere og ridderlærlingen fortsætter rejsen, og Gilan lære Horace at slås hver aften. En aften hvor Gilan er ude at jage, sniger to røvere sig ind på Will og Horace og overfalder dem, men Horace klarer dem som ingenting. Imens de kæmper kommer Gilan frem fra buskene og binder de to røvere. Da de er i gang med at gøre klar til at lave mad kommer der en person vaklende ud fra træerne og hen til bålet. De antager hende først for at være en dreng, men da hun kommer tættere på bålet, kan de se, at hun er en pige. Hun fortæller tøvende hvem hun er, og de får af vide at pigen hedder Evanlyn Wheeler og er flygtet fra Wargallerne. Evanlyn fortæller at kelterne er flygtet fra Morgarath, hvis ikke de er blevet taget til fange, og at han vil føre en hær over Kløften. Da han hører dette bestemte Gilan sig for næste dag at ride tilbage til kongen med beskeden og lade Will overtage styringen og føre dem over sletten til slottet.

Da Will, Horace og Evanlyn står tilbage næste dag, rider de indtil Horace er så træt, han er lige ved at falde af hesten. Så slår de lejr i en slags hule bestående af nogle buske der står i en ring. Så tænder de bål og laver mad og lægger sig til at sove. Will tager den første nattevagt og af og til hører han nogle mærkelige lyde, der bliver højere og højere. Han vækker de andre og Evanlyn fortæller at det var Wargaller. Will sender Horace og Evanlyn ind under buskene med ansigtet nedad og tager selv sin rangerkappe på,(den kan gøre sådan at andre folk ikke kan se en) og lægger sig ned ved siden af dem. Så kommer Wargallerne, og en af dem er lige ved at få øje på dem. Da de var ti min. væk fortæller Will Horace at han vil følge efter Wargallerne. Horace nægter, og siger at de alle tre skal følge efter og det gør de. Wargallerne er på vej til Kløften finder de ud af. Og da de kommer hen til Kløften, ser de alle tre hvad Morgarath skal bruge kelterne til: til at bygge en bro over Kløften, en bro otte mænd kan gå over skulder ved skulder. Will, Horace og Evanlyn ser håbløse på hinanden. De kan ikke nå at ride tilbage til kongen og fortælle det. Men så får Will og Evanlyn en idé. De kan brænde broen. Om aftenen da de sidste arbejdere er borte, får de alle tre travlt med at brække planker op og lave bål. Da der er ild i broen, styrter den ene side sammen, og Will og Evanlyn der står på broen, skynder sig over på den anden side af broen. Så kommer der pludselig fire skandiere løbende ud på broen, tager fat i Will og Evanlyn, og løber over på den anden side af Kløften med dem (den side af Kløften som Horace ikke står på). I samme øjeblik de er ovre på den anden side, styrter broen sammen.

Det er en god bog, meget spændende, fantasy, det er  til Flanagans bog her!

Therese Rübner-Petersen

Ingen kommentarer: