Forfatter: Neil Gaiman
Odd er en dreng. Hans ene ben er knust og derfor går han med krykker som han kan støtte sig til. Hans far er død og bor sammen med hans mor og stedfar ´fede Elfred´. Odd tog af sted en morgen i slutningen af marts hvor det stadig er vinter. Mens hans mor og Elfred og hans børn stadig sov. Han tog sin fars næstbedste økse, hans varmeste tøj og stjal laks fra tagspærene med. Odd halter ud i skoven. Om tider når han frem til sin fars gamle brændehuggeskur. Han satte ilden i gang og fandt nogle tæpper og en madras stoppet med hø i hjørnet. Odd vågner ved at noget kradser i hytten. Han står op og åbner døren og ser en ræv. Han følger efter ræven og bjerge og stier og finder frem til en bjørn der sidder fast. Det må være problemet til han følte med ræven. Odd finder sin økse frem og svinger den på birkettræet til han får bjørnen fri. Bjørnen rejser sig på bagbenene og brøler. Odd troede han skulle dø. Bjørnen sætter sig på alle fire. Bjørnen, ræven og en ørn følger ham hjem til hytten. Odd sidder på bjørnen ryg og går gennem skoven hjem til hytten. Dyrene er sultne så han giver laksen, som han havde til en uge men blev hurtig færdig. Odd lagde sig til at sove. Næste morgen vågner han og hører nogen snakke, det var dyrene. Ræven siger hvorfor de er dyr der kan tale, om den nat hvor Loke tog Thors hammer og damen der blev til en mand og forvandlede Thor, Odin og Loke som var guder, til dyr. Odd vil hjælpe dem til at blive til mennesker igen, så de skal til Asgård hvor det skete. Ræven fortalte at frostjætten kan lide vinter og han bestemmer hvornår det skal være vinter, og hvis det bliver ved dør de af kulde. Næstedag tog de af sted for at finde regnbuen. Dyrene og Odd gik helt til Asgård. Det var der Guderne forvandlede Guder og der er kræfter her. Det var snart aften og de blev sultne. Bjørnen gik ud for at fange mad. Han kom tilbage ved tusmørke, med den største ørred Odd nogen sinde havde set. Odd og ræven rensede den og gjorde den klar og stegte den ind over bålet. Da de var færdige lagde de sig til at sove. Da de vågnede sagde Bjørnen Jotunheim, betyder kæmpers hjem. De vil have skattene i Asgård og Freja. -Før mig ud til skovens udkant og vent der jeg går alene ind sagde Odd. Bjørnen stoppede og Odd gik hen mod statuen. Stemmerne væltede ud af statuen. Odd svarede og sagde at han er kommet for at jage frostjætterne ud af Asgård med sit irriterende smil. Frostjætten svarede, det kan du ikke og jeg styrer Asgård. Frostjætten satte hånden op i himlen og lavede snestorm og gik så man ikke kunne se hans spor. Efter kom dyrene og fandt Odd siddende på muren. Ørnen spurgte hvordan han gjord. -Jeg fryser og det er magi sagde Odd. De bevægede sig hen mod træbygninger der var Asgård. Gudinden Freja var langt fra så skræmmende som Odd troede. Da Det gik op for hende hvem dyrende var, blev hendes smil endnu større. Hun forvandlede alle dyrene om til de Guder de var før. Hun gjorde Odds ben bedre men ikke helt for det var helt knust. Thor fik sin hammer og Loke fik sine sko. Den aften var der gilde i Gudernes store hal. Odin dyppede hånden i kanden og trak en vandkugle op. -Odd kig ind i den. Odd kiggede ind i vandkuglen, da han vågnede var han hjemme. Odd gik ned til huset hvor mor og fede Elfred boede. De kunne ikke genkende ham. Et af børnene sagde at moren og Elfred kom op at skændes for at lede efter dig, og nu er din mor taget hen til din fars gamle brændehuggeskur. Odd gik hen til sin fars brændehuggeskur hvor moren var. Da hans mor åbnede døren og så Odd ,når hun ikke at sige noget før Odd siger, -Kunne du tænke dig at komme til Skotland. Det ville hun gerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar