Jeg har læst en Jack Stump bog, som hedder Haps! skrevet af Henrik Einspor. Den handler om, at Jack Stump har en ven, som har en dyrehandel, vennen er meget gammel. En dag sagde han til Jack, at han følte sig syg. Da Jack gik hjem, tænkte han på, om hans ven skulle på hospitalet. Da han kom hjem, så han noget om en ny slags medicin i fjernsynet. Den kunne klare alt og alle sygdomme. En dag da Jack skulle besøge sin ven, opdagede han på vejen derover, at en masse mennesker havde mistet deres kat. Ovre hos sin ven hørte han en uhyggelig hjertebanken, og så så han sin ven ligge på gulvet. Han var helt hvid i huden. Jack så, en kæmpestor plante vokse ind og ud af vennens krop. Så kom Dick, Jacks anden ven. Han havde taget et stykke kød, en kniv og en økse med. Men da Dick kom indenfor, kom der en rød blomst og snoede sig rundt om ham, og pludselig, i den anden ende af rummet, var der en masse andre røde blomster. De hang fast til et gigantisk løg. Da Dick kom nærmere mod løget, åbnede det sig, og pludselig kunne Jack se nogle sylespidse tænder, og så røg Dick ned i det væmmelige løgs gab. Jack for hen og tog øksen, og pludselig kom der en rød blomst mere og snoede sig rundt om Jack. Så slugte løget også ham. Nede i løget fandt Jack ud af, at dette var en kødædende plante. Og en kødædende plantes savl, var det rene syre. Nede i løget var der også masser af døde katte, rotter og mus. Læs selv bogen, og find ud af, om de kommer ud. Jeg synes bogen var meget sjov og også lidt uhyggelig.

Med venlig hilsen
Magnus Krogsøe
Du kan låne bogen på
Holstebro Bibliotek
Ingen kommentarer:
Send en kommentar