Skrevet af Shannon Hale
Ærtebælgsmadrassen knitrede, og Miri krympede sig. Det var morgen, så rejste hun sig op og listede forsigtigt hen over far og storesøster, Marda, som begge lå og sov på deres madrasser.
Den dag kom handelsmændene til Eskel-bjerget, hvor alle i landsbyen arbejdede og levede af Vega sten fra stenbruddet. Miri havde lovet at gøre far stolt af hendes handel. Men handelsmændene var snedige, så hun vidste, at hun måtte være endnu snedigere, hvis de skulle have mad nok til de lange vinter måneder. Det var også den dag alle på bjerget hørte et horn tude - et horn fra lavlandet. Folk snakkede og spekulerede."Hvem kan det mon være? En rig handelsmand, måske?" sagde Frida til Miri og Esa."Det er tydeligvis et bud fra kongen," sagde en af handelsmændene, som stod ved siden af og havde overhørt pigernes snakken. Miri måbede."Fra kongen? Hvad vil han da os?!"Ud af en blå karet kom en fin mand med en hat med lange, gule fjer på. Og ganske rigtigt. Det var et bud fra kongen."Folk på Eskel-bjerget! Nu i sommers holdt den skabende guds præster rådasmøde på prinsens fødselsdag. De tydede varslerne og spåede om hans kommende bruds hjemsted. Alt pejede på Eskel-bjerget," meddelte manden."Kongen har befalet, at der skal oprettes et akadami med det formål af forberede de pågældende unge damer, der tydeligvis ikke ved meget om holdning, læsning, dannelse og alle de andre ting en prinsesse skal kunne..." Han sagde også, at akadamiet skulle have til huse i den gamle stenministers bolig i nærheden af stenpasset, cirka 3 timer væk til bens, da der ikke fandtes nogen passende bygning i byen.
På prinsesse akadamiet skulle alle piger imellem 12 og 17 år bo og lære i et år, indtil de havde bestået eksamen og kunne få lov til at møde prinsen til efterårsballet. Miri troede bare, at det der med prinsesse akadamiet var et nummer fra lavlandet til at narre dem alle. Men det viste sig at være sandt det hele, og Miri og de andre piger blev eskorteret til akadamiet på trods af mange protester. Alle kyssede og krammede deres døtre igen og igen, og der efter gik pigerne med kongens soldater til akadamiet.Det blev et langt år for Miri. Hun læste og lærte og blev en af de bedste i klassen og havde gode chancer for at blive akadamiprinsesse og være den første, der mødte prinsen. Måske ville han vælge hende, og hun ville blive prinsesse og flytte til lavlandet og oven i købet få mad hver dag! Men var det, det hun ville? Der var jo Peder og alle de andre dejlige mennesker i byen, som hun elskede så højt...
Min mening om bogen: Meget spændende og GOD roman! Jeg kan godt lide digtene i starten af hvert kapitel. Man lærer også en del om diplomati og konversation. (Det sidste er nok ikke så nyttigt, da jeg nok aldrig kommer til at møde en kongelig...)
Jeg giver bogen

Frida B. Fisker, 12 år.
Du kan låne bogen på
Holstebro Bibliotek